Barcelona kaldes ofte for den mest europæiske by i Spanien. Den har i løbet af de sidste 20 år udviklet sig til et mekka for moderne design, arkitektur og mode og er blevet et økonomisk, politisk og kulturelt knudepunkt i Europa. Byen har også i tidligere perioder spillet en central rolle i Europa. Dens mange historiske monumenter, museerne og litteraturen vidner om en rig historie. I foredraget vil vi foretage en rejse gennem Barcelonas og Cataloniens interessante historie, fra romernes Barcino til det moderne Barcelona.
Den økonomiske opblomstring i middelalderen, udviklingen af 'catalanismen' som begreb samt værker af bl.a. Miró, Dalí, Picasso, Gaudí. Catalonien vil blive belyst både ud fra et historisk og fra et kulturelt og kunstnerisk perspektiv.
Foredraget giver et overblik over byens historie, dens kunst (Miró, Picasso og Dalí), arkitektur (Gaudí, Calatrava, Foster) og litteratur (Havets Katedral, Vindens Skygge), men kommer også ind på emner som catalanismen, lokal gourmet og musik.